NaturEkspeditionen

Ruten er klar og tasken er pakket. Så nu inviteres alle til at tage familien med på ekspedition i den skønne natur.

På turist bureauerne i Mariager Fjord-området kan du låne en rygsæk fyldt med mange spændende ting, som kan bruges til at gå på opdagelse i naturen.

Ved hjælp af rutebeskrivelser og inspirationsmaterialet kan I på egen hånd tage på spændende naturekspeditioner i skoven eller ved stranden. 

I rygsækken ligger endvidere et inspirationshæfte, som fortæller om oplevelser ved skov og strand. Her kan man få svar på, hvad det er for en sten eller konkylie, man har fundet på stranden. Her er forslag til lege, som kan leges i naturen, blandt andet ”stenbingo” og ”muslingebingo”, og der er også andre former for fysiske udfordringer. I hæftet er der illustrationer af skovens træer og planter samt forslag til, hvordan man kan bruge naturen som spisekammer.

Kombinér ekspeditionen med en GPS Skattejagt... På turist bureauerne kan du også leje en GPS og tage på GeoCaching i hele Mariagerfjord-området. Her har vi gemt en serie af 15 caches/skatte som kan nås både fra land- og vandsiden i kajak/kano - Hvis du finder alle cachene kan du på turistkontorene få et diplom og en unik "geo-coin" uden trackingnummer.

 

Rygsækkens indhold:

Et hæfte med inspirationsmateriale
4 siddeunderlag
1 dåselup
1 insektsluger
1 pincet 
1 spejl
1 plastbakke
1 kikkert
1 æske farver
1 fiskenet
1 målebånd
2 magneter
1 dolk 

 

Lån/leje af rygsæk:

Pris: Gratis
Depositum: 50 kr.

Del denne side

Opdateret af:

VisitMariagerFjord visit@mariagerfjord.dk
 

Kontakt

Adresse

VisitMariagerfjord
Torvet 1
9550 Mariager

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9827098846435
Latitude : 56.650626662527