Mindesten over frihedskæmper

Attraktioner
Monumenter
Adresse

Rådhusgade 20

9670 Løgstør

Mindesten v/politigården.
Dette monoment er til ære for den tidligere Løgstørianer Jørgen Christian Jensen og blev indviet den 11. november 2006 kl. 11.00.

Tidspunktet blev valgt for at markere Jørgen Jensens tilknytning til 1. verdenskrig, som sluttede på netop dette tidspunkt i 1918.
Jørgen Christian Jensen blev født i Løgstør i 1891 og drog som 16 årig ud at sejle. Han endte i Australien hvor han bosatte sig og fik arbejde. Han indskrev sig i den australske hær i 1915 og blev efter kort tid sendt i decideret kamp.

Den 2. april 1917 blev en unik dag både i dansk krigshistorie, men i særdeleshe i den unge dansk-australiers liv. Sammen med fem kammerater sneg Jørgen Christian Jensen sig ind på en fjendtlig enhed på ca. 50-60 mand. En af hans kammerater skød enhedens maskingeværsskytte, hvorpå Jørgen Chrstian Jensen smed en håndgranat. Efterfølgende tvang Jørgen Christian Jensen, med en håndgranat i hver hånd, den fjendtlige enhed plus dennes naboenhed til overgivelse.
Denne bedrift indbragte Jørgen Christian Jensen Victoria-korset, den højeste britiske militærorden, der tildeles for stor tapperhed udvist i fjendens nærvær. Victoria-korset blev overragt af den engelse konge George V.
Mod slutningen af krigen blev den tidligere løgstørianer alvorligt såret og evakueret tilbage til Australien. Her levede han af sin beskedne krigsskadepension, som han supplerede med diverse småjobs.
Jørgen Christian Jensen blev gift, men døde allerede i 1922 bl. a. som følge af de hårde skader som krigen kostede ham. Han blev begravet som helt i Adelaide, hvor flere hundrede mennesker fulgte ham til graven.

Adresse

Rådhusgade 20

9670 Løgstør

Sidst opdateret af
Destination Himmerland