Mariager Saltcenter

Foto: VisitMariagerFjord
Attraktioner
Museer
Adresse

Ny Havnevej 6

9550 Mariager

Kontakt

E-mail:reception@saltcenter.com

Telefon:98541816

fax:98541844

Som følge af regeringens anvisninger i forb. med CORONA-VIRUSSEN (Covid-19) er Mariager Saltcenter lukket til og med 13. april. 

På Mariager Saltcenter træder du ind i en verden af salt. Her kan du udforske saltets magi og spændende historie og opleve en verden, som de færreste kender til eller har hørt om.

Når du går på opdagelse i denne verden af salt, vil du opleve en attraktion med interessante fakta og sjove aktiviteter.

Tag fx simulator-elevatoren ned i den mørke saltmine eller besøg Sydemesteren i Sydehytten og oplev på nærmeste hånd, hvordan sydesaltet bliver lavet.  

På Saltcentret kan du tilmed se verdens største samling af saltkar i udstillingen, hvor hele 2268 forskellige saltkar er præsenteret.

”Det Døde Hav”

Få ”Salt på hjernen” i det varme saltbad, også kaldet ”Det Døde Hav”. Det høje saltindhold i det 37-grader varme saltvandsbassin vil give Jer en ekstra afslappende følelse i Jeres ferie og gøre Jer klar til mange flere gode oplevelser i Mariagerfjord-området.  

Café Salt

 

Efter badet kan I nyde et lækkert måltid på Café Salt. Caféen byder på flere lækre frokostretter som bl.a. stjerneskud, sandwich, lækre salater og meget mere. Nyd evt. Jeres frokost på terrassen udenfor, der ligger perfekt placeret lige ved Danmarks smukkeste fjord.

Besøg Saltshoppen

Afslut besøget med en tur i saltshoppen, hvor I bl.a. kan købe de berømte Mariager kryddersalte. I butikken finder I også både saltkar, krystalsæbe, saltlamper samt salt grillplader m.m.


  
Find åbningstider og læs mere på www.saltcenter.dk  
  
  
Lige uden for døren finder I ogsåTurbåden Svanenog Mariager - Handest Veteranjernbane.

Adresse

Ny Havnevej 6

9550 Mariager

Facilities

Aktiv deltagelse mulig

Aktivitetsmuligheder for børn

Museet rummer levendegørelse

Museumsbutik/Kiosk

Parkeringsplads for busser

Restaurant/Cafe

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
Destination Himmerland