Livø Feriecenter

Foto: VisitVesthimmerland
Overnatning
Hoteller
Adresse

Skippervej 10, Livø

9681 Ranum

Kontakt

E-mail:livo@livo.dk

Telefon:40617110

Livø er en lillebitte, men på andre måder meget rummelig Ø i hjertet af Limfjorden, med en grundstemning som i en gammel dansk film af Morten Korch, hvor man hvert andet øjeblik næsten forventer at kunne opleve en “stor-trallende” Poul Reichhardt synge er “er du dus med himlens fugle”.

 

Her er alle danske naturformer bortset fra klit og klipper fordelt på ca 320 hektar, og i løbet af en time kan du få en oplevelse af dem alle, og ikke mindst opleve det rige dyreliv med store flokke af dådyr, frøer og i det hele taget en biodiversitet der gør selv nationalparker nysgerrige.

 

På Øen driver Naturstyrelsen deres eget bud på fremtidens naturnære landbrug, der på forskellig vis demonstrerer, hvordan man med en blanding af gammeldags landbrugshåndværk og moderne viden og redskaber dyrker højkvalitets landbrugsvarer og samtidig fremelsker stor biodiversitet. 

 

På øen finder du også de smukke bevaringsværdige bygninger fra de gamle Kellerske anstalter med købmanden i midten af “byen”, de hyggelige gamle beboelseshuse med egne haver og tilsammen 265 sengepladser, foruden den skønne teltplads ved den gamle skole, dertil er der også kro, forsamlingshus og -lund. Idag er alle bygningerne bortforpagtet til Kjøgemester & Oldfrue med Ulla og Jesper Bergholdt som værter.

Feriecenteret et populært sted at lave udflugt, kurser og fest for virksomheder, storfamilier og højskoler, og gennem tiden har Livø været en meget populær feriekoloni destination for skoler, gymnasier og spejdergrupper, hvoraf mange er kommet gennem mange årtier. 

 

www.livo.dk kan du booke et ophold med mad fra Oldfruens køkken og opleve øens natur, landbrug og ikke mindst den skønne “Morten Korch” stemning..

Adresse

Skippervej 10, Livø

9681 Ranum

Sidst opdateret af
Destination Himmerland