Limfjordsmuseets robåde

Foto: Limfjordsmuseet
Aktiviteter
Bådudlejere
Adresse

Kanalvejen 40

9670 Løgstør

Kontakt

Telefon:98671805

Ro ud i historien 

Har du lyst til din helt egen, unikke oplevelse i et tempo, du selv sætter? Så er en tur i en af Limfjordsmuseets robåde lige noget for dig. Robådene er de smukke Limfjordskåge, der er nøjagtige kopier af den gamle kåg, der er at finde i museets udstilling. Limfjordskågen blev oprindeligt bygget til sildefiskeriet i de lavvandede områder af fjorden, hvor bundgarnspælene stod tæt. Du kan komme helt tæt på kulturhistorien i kågene og mærke på egen krop, hvordan hverdagen var for en fisker i fjorden før der kom motor i skibene. Ro f.eks. ud til Kanalbetjenthusene i Lendrup og spis din medbragte mad.

 Bliver I trætte og sultne undervejs, springer I blot i land, fortøjer båden og tager en badetur i Limfjorden, der er klos op af kanalen. Limfjordsmuseet tilbyder også at levere lækre frokostkurve til turen. De kulinariske kanaloplevelser skal dog i givet fald bestilles dagen før.

Udlejning foregår fra 15. juni – 31. august

Ønskes et andet tidspunkt kan det også arrangeres. Ring og hør nærmere.

Der er plads til 5 personer pr. båd.

Afgang fra broen ved Kanalfogedboligen, Kanalvejen 40, 9670 Løgstør

Der må sejles i Frederik VII’s Kanal fra Limfjordsmuseet til Lendrup.

Pris: Det er gratis at låne kågene, når entreen til Limfjordsmuseet er betalt.

Adresse

Kanalvejen 40

9670 Løgstør

Facilities

Robåde

Sidst opdateret af
Destination Himmerland