Farsø Kirke

Foto: VisitVesthimmerland
Attraktioner
Kirker
Adresse

Nørregade 21

9640 Farsø

Kontakt

E-mail:nij@km.dk

Telefon:98631078

fax:98632978

Kirken var i katolsk tid viet til Vor Frue. Den er bygget omkring år 1180 og består af kor, skib og sengotisk vesttårn samt våbenhus mod nord.

Den tilmurede syddør har retkantet inderside og rundkantet yderside med fremspringende kravebånd.
På korets væg og skibets hvælv blev i 1904 afdækket kalkmalerier fra omkring år 1550. Døbefonten er udført af samme mester, som har tilhugget den romanske Tympanon med dobbeltløver over norddøren. I våbenhuset er opstillet en runesten med indskriften: 'Toste og Asbjørn rejste denne sten efter Tue broder...'. På stenen er et billede af Kristus malet af Mølgaard Andersen i 1943.

I koret hænger en mindetavle over præsten Søren Hansen Wiborg, sognepræst i Farsø fra 1628 til 1666. I en storm faldt mindetavlen ned, blev anbragt på kirkeloftet. Her fandt forfatter, kvindesagsforkæmperen Thit Jensen den, fik den foræret af kirkeejer, godsejeren på Lerkenfeldt. Thit tog mindetavlen med til København og fik den sat i stand. Nationalmuseet forlangte mindetavlen tilbage til kirken. Thit ville kun aflevere den på den betingelse, at menigheden betalte for isandsættelsen. Det ville de ikke. Mindetavlen blev så i Thits hjem som husalter. Efter Thits død i 1957 blev mindetavlen sat i stand og hængt op i 1960.

Adresse

Nørregade 21

9640 Farsø

Facilities

Bykirke

Sidst opdateret af
Destination Himmerland