Hobro by

Haa Do Wot i Hobrow?

Foto: VisitMariagerfjord

Hobro er en gammel by, men hvornår byen er grundlagt, ved vi ikke. Til gengæld ved vi, at ringborgen Fyrkat vest for byen er anlagt omkring 980. Bliv meget klogere på Hobro og byens historie her. 

Haa Do Wot i Hobrow?

Hobro er en gammel by, men hvornår byen er grundlagt, ved vi ikke. Til gengæld ved vi, at ringborgen Fyrkat vest for byen er anlagt omkring 980. Det er derfor nærliggende at tro, at der allerede dengang har ligget landsbyer i omegnen, som leverede forsyninger til borgen. Spor af sådanne landsbyer fra vikingetiden er fundet i Sdr. Onsild og nord for fjorden i Hostruphuse, mens en tredje kunne være Hobro, hvor der på fjordens smalleste sted allerede dengang var en bro eller et vadested.

Hvornår byen fik sit navn, og hvad det betyder, er der flere forklaringer på. Den ældste og enkleste er ifølge sagnet, at en mand ved navn Ho skal have bygget den første bro over fjordens smalleste sted, og da færdslen over broen med tiden voksede, anlagde han en bebyggelse syd for broen. Andre forklaringer er, at Ho skulle være vikingetidens navn på Onsild Å eller betyde bugt, altså den inderste del af fjorden. Da byens navn gennem tiden også har været stavet Hoffbroe, Hovbro eller Houbroe, mener andre igen, at navnet kan henvise til et Hov eller offersted. I så fald er det nok broen til stensætningen i Lokes Plantage vest for byen. Den nyeste teori er, at Ho ud fra mange angelsaksiske stednavne betyder hæl, odde eller landtange. Og ser vi på byens undergrund, er det meget sandsynligt, at den første bebyggelse blev anlagt på en odde fra sydsiden af fjorden, og at navnet derfor kan betyde broen fra odden.

Byens ældste bevarede bygningsværk er kirketrappen fra 1100-tallet, som fører fra Adelgade op til kirken. Byen har altså på det tidspunkt været stor nok til at man byggede en kirke. Den nuværende kirke er opført i 1852 efter tegninger af arkitekt Bindesbøll, der også tegnede Thorvaldsens Museum. I soklen er ”bevaret” en kanonkugle, der skal være hamret ind i den gamle kirke i Svenskekrigen i 1657-60. 

Et andet tegn på, at byen allerede i 1200-tallet var pæn stor, er et segl for et Sct. Knudsgilde, som blev fundet i Vester Fjord i 1927, og som viser, at byen allerede i 1200-tallet havde en aktiv handels- og borgerstand. Endelig viser nyere fund, at Valdemar Atterdag i 1365 fik bygget en borg der, hvor Rørholmsgade i dag ligger. 

Til trods for at Hobro således har rødder tilbage i middelalderen, er der i dag ikke andre levn tilbage fra dengang end kirketrappen. Det skyldes, at Hobro er blevet hærget af flere store brande, bl.a. i 1690, hvor halvdelen af byen blev lagtøde. For at byen kunne komme på fode, fritog kongen efterfølgende byen for skatter i 10 år.

Den største og alvorligste brand indtraf 19. august 1812. Da nedbrændte i løbet af 6 timer ca. 70 bygninger, og alle byens kirkebøger og andre arkivalier gik tabt. Mest omtalt er dog branden, som opstod kun ca. et halvt år senere, 2. februar 1813, hvor en tjenestepige, der var blevet snuppet i at stjæle nogle alen klædestof fra husbonds gemmer, for at aflede hans opmærksomhed, satte ild i en bagbygning. Mere end 30 huse nedbrændte, og pigen blev senere dømt til døden ved halshugning og liget brændt på bål. Dengang blev ildspåsættelse straffet som mordbrand.

Trods den seneste brand i 1813 – og statsbankerotten samme år, skete der i de følgende 50 år en opblomstring af byen. I 1841 blev Bies Bryggeri grundlagt, og her bryggede man øl helt frem til 1980. Byens første ”sygehus” var et par sygestuer i fattighuset oprettet i 1847 og byens første sparekasse åbnede i 1851.

I 1855 kunne Hobro Avis således fortælle, at byen nu var den af landets købstæder, der havde størst fremgang. I 1869 kom jernbanen til byen, i 1898 indviedes byens gasværk – det nuværende Gasmuseum, i 1902 teatret og i 1904 blev den første gris slagtet på Andelsslagteriet, der indtil 1990, lå lige overfor havnen - Byens kendte byfest, Ambu-festen, blev første gang afholdt i 1920, under navnet Ambulancedagen, da formålet var, at skaffe penge til et sygeautomobil. Bilen blev indkøbt året efter, men festen har været afholdt siden.

I nyere tid er Hobro bl.a. kendt for Himmerlandsbank-krakket i 1992, hvor mange borgere tabte store beløb, og siden for kåringen til Nordjyllands Kulturkommune i 2003 og årets Iværksætterby i 2005, mens byen i 2007 blev udråbt til Danmarks førende brint by.

Og så er der selvfølgelig hobrogenseren Tom Kristensens’ mange Le Mans sejre, for hvilke han bl.a. har fået sin egen flise på Store Torv.

En af Hobros ældste bygninger er i dag Hobro Museum i Vestergade, der stammer fra 1814. På museet kan du lære meget mere om Hobros historie.