Øster Hurup Legeland

Er vejret ikke lige til stranden, eller skal børnene have rendt noget krudt af, så er Øster Hurup Legeland stedet!

 

Med rutsjebaner, jungleland, boldkanoner, legehuse og forskellige hyggeområder, er der grundlag for en hyggelig dag for hele familien! Du finder også et legeområde med alverdens legetøj, og nedenunder kan de lidt større børn prøve kræfter med diverse arkadespil - gratis!

I er meget velkommen til at medbringe madpakker, snacks og forfriskninger, som kan nydes i et tilstødende lokale.

Der er også mulighed for at holde børnefødselsdage eller familiefester i det nye legeland. Se meget mere på hjemmesiden - eller endnu bedre: læg vejen forbi!