site logo

Fiskerhuset v. Lene Kold, Øster Hurup

På vandsiden i Øster Hurup, finder du denne perle af et feriehus tæt på både den summende bystemning, de gode restauranter og det fredelige og beroligende hav. 

Huset indeholder eget køkken og badeværelse, stor stue med dobbeltseng og udenfor en hyggelig terrasse - perfekt til at nyde et glas vin på en lun sommeraften.

Feriehuset er beliggende ved Strandparken, hvor der i 2016 blev opført ny legeplads, og hvor den årlige Sankt Hans fest finder sted. Der er sti fra terrasse og ned til stranden, som ligger 2 minutters gang væk.

Kommer du uden for badesæsonen, kan du fra Strandparken også nemt følge en af de mange stier i Øster Hurup, hvor bl.a. Kløverstierne og Nordsøstien går lige ved Strandparken.

Huset udlejes i perioden 1. juni – 1. september ved at kontakte udlejer på enten telefon eller e-mail.