Autocamper Hvalpsund

Autocamperpladsen i Hvalpsund er centralt beliggende tæt ved lystbådehavnen, med udsigt over Limfjorden, hvor man på nærmeste hold kan følge med i færgen "Marys" rutefart over sundet fra Sundsøre til Salling.

Ikke langt fra pladsen findes også Hvalpsund Færgekro og i havneområdet, flere små butikker med kunst samt en fiskebutik.

I Hvalpsund er der i sommerens løb havnefest og jazzaftner.

Mange aftner kan man høre Samuel Frederiksen spille solen ned kl. 21.00 på lystbådehavnen.

En overnatning koster DKK 115,- som betales ved ankomst i automaten der er opstillet ved Moleknasten. Her forefindes ligeledes bad og toiletter m.v.