Vikinger kæmper - Fyrkat

Kæmp som en viking for en dag

Mød vikingerne på Vikingecenter Fyrkat og bliv selv forvandlet til en ægte viking - i hvert fald for et par timer.

Hele sommeren er Fyrkat indtaget af vikingerne, der viser, hvordan de engang levede, kæmpede og sejrede. Kom og vær med - både til kamp, madlavning, i smedje og meget mere.

Tapet afstandsstykker - Destination Himmerlands stregtegninger

Vikingecenter Fyrkat, der ligger mellem Hobro og Fyrkat, er en rekonstruktion af en stormandsgård samt flere huse fra vikingetiden. Alle husene er opført af autentiske materialer, dvs. af egetømmer med lerklinede vægge og stråtage, ligesom personalet er klædt i ”originale” vikinge-dragter. I hele sæsonen er der aktiviteter på Vikingecenter Fyrkat. Her kan man opleve keramikere, der laver potter og krukker og bueskytter, der konstruerer buer, bronzeskulptører mm Desuden gæster en falkoner jævnligt Vikingecentret.

På Vikingecenter Fyrkat foregår der det meste af året aktiviteter, der giver indblik i vikingernes hverdag fx har man som gæst altid mulighed for at prøve vikingetøj, ringbrynjer, sværd, vikingesko mm. Gæster på Vikingecenter Fyrkat kan også deltage i mobilspil, hvor de kan lege vikingen Thorsten Ulveøje og blive sendt på missioner for selveste Harald Blåtand.

Ved Vikingecenter Fyrkat ligger også den Mytologiske Legeplads. Det er en meget kunstnerisk og fantasifuld skulptur-, lærings- og oplevelsesplads. Her kan børnene være aktive og samtidig lære om de gamle nordiske guder og deres fantastiske historie og tro.

En enestående måde for børnene at kombinere læring og leg!

Vikingecenter Fyrkat

 

Træ - Destination Himmerlands stregtegninger