Hadsund Færgekro

Færgekroens køkken er baseret på friske råvarer, skiftende efter årstiden.
Egnsretter med friskfangede fisk fra vores smukke Mariager Fjord, serveres i hele sæsonen. Fjordål med stuvede kartofler, groft salt og persille serveres eksempelvis i perioden april til november. Ålene kan også tilberedes efter Deres ønske - ønskes ålene i stedet vendt i rugmel og serveret med en delikat kartoffelsalat, purløg og groft brød, serverer vi det gerne således i stedet.

 det hele taget laver Færgekroens køkken god, dansk mad med sovs og kartofler, men hvis ønskerne går mere over det franske køkken, klarer vi bestemt også det.

Vi tilbyder altid en menu efter årstiden med sæsonens specialiteter i fisk, kød, vildt, frugt og grønt. Det er muligt, at vælge 2 eller 3 retter til en meget rimelig pris. Køkkenchefen står desuden altid til rådighed med forslag til sæsonspecialiteter ud over det sædvanlige, hvis man ønsker det.


Historie:
Færgekroen blev bygget i 1823 af kro- og færgemand Peder Nielsen, Rostrup.
Også på daværende tidspunkt var der en livlig trafik både til vands og til lands, og især da Hadsund marked startede, den 1. maj 1836, fik krofatter mere end rigeligt at se til.

Sønnen Peder Nielsen overtog kroen og byggede den om i 1856. 
Hadsund Færgekro blev det naturlige samlingspunkt for lokale og rejsende.
 
I året 1900 kunne man på gavlen se et stort skilt, som kundgjorde, at der var staldplads til 50 heste, så rejsende nordpå kunne få staldet op.

Til kroen hørte landbrug, købmandsbutik og bageri. Kroen brændte i 1969, men blev straks genopført.

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Færgevej 1
9560 Hadsund

Telefon

+45 98571301

Fax

+45 98572099

Fakta

  • Køkken

    • Fisk og skaldyr
    • Steaks
    • Diabetiker mad
    • Danske egnsretter
    • Smørrebrød
    • Fransk
    • Det store kolde bord
    • Julefrokost
    • Dansk

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.118798
Latitude : 56.709786