Geocaching i Mariagerfjord

Geocaching er en sjov aktivitet for hele familien. Det er en anderledes måde at lære og opleve naturen, historien og geografien på.
 

GeoCaching er en GPS Skattejagt som går det ud på at man, ved hjælp af en gps og et sæt koordinater, skal finde en skjult cache/skat. Geocaching er en sjov aktivitet for hele familien og kan tage en time eller en dag alt efter vejr, tid og temperament.

Der er gemt en serie af 15 caches rundt om Mariager Fjord. Denne serie af geocaches er inddelt i 3 underserier (1-5, 6-10 og 11-15). 

Før jeres skattejagt begynder kan du på et af turistbureauerne i Mariagerfjord-området, hente et kort der viser cachenes koordinater og placering. 

Når du har fundet én af underserierne kan dufå udleveret et diplom på turistbureauerne. Samler du alle 3 diplomer, præmieres du med en unik geocoin uden trackingnummer.

Både til lands og til vands...
Serien med de 15 caches i Mariagerfjord-området giver også mulighed for en anderledes geocachingoplevelse. Alle cachene i serien kan nemlig nås fra både land- og vandsiden i kajak eller kano.

Ved at geocache i kano eller kajak på Mariager Fjord kommer du forbi flade enge, skove og høje skråninger, forbi Hadsund med dens bro, Rosernes By Mariager, det charmerende fiskerleje Stinesminde og de smukke Bramslev Bakker ind til vikingebyen  Hobro

Hvis du ikke har en kano eller kajak kan de lejes ved én af områdets kano-/kajakudlejere.

 

Vores caches:

Del denne side

Opdateret af:

VisitMariagerFjord visit@mariagerfjord.dk
 

Kontakt

Adresse

Torvet 1
9550 Mariager

Telefon

+45 7027 1377

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.9831390380859
Latitude : 56.651248907042