Efterår i Himmerlands smukke natur

Et “break” fra hverdagen

Alle snakker corona, covid-19, virus - kært barn har mange navne… En ting er sikkert! - Vi skal alle tage det seriøst - og det gør alle i Destination Himmerland. Vi skal passe på hinanden.

Tapet afstandsstykker - Destination Himmerlands stregtegninger

Corona-situtionen er igen anspændt med nye restriktioner i Nordjylland

I Himmerland er vi to kommuner - Vesthimmerland og Mariagerfjord. Situationen er meget forskellige for de to kommuner lige nu. Vi har derfor valgt at give jer lidt inspiration i hver af kommunerne.

I Mariagerfjord er der rig mulighed for at holde ferie og tage på weekendture - og dermed også mulighed for at tage ud og spise og støtte de lokale erhverv. 

Vesthimmerland kan man ikke rejse til - men er du her, så er der stadig erhverv, der virkelig trænger til din hjælp og støtte. Lad os støtte hvor vi kan ved at hente take away og sørge for julehandlen foregår i de lokale butikker. 

 

Find inspiration til, hvordan du kan støtte de lokale turismeerhverv her

Kogle - Destination Himmerlands stregtegninger

Hold ferie fra Corona

Ta’ på get-away - laaaangt væk fra Corona. I Himmerland er det stadig muligt at tage på miniferie - bare husk at opfylde de nødvendige forholdsregler med god håndhygiejne, afstand til hinanden og husk at spritte :-)

Sommerhusferie og Bed & Breakfast

Man kan også vælge at tage i sommerhus ved fx Himmerlands Østkyst eller besøge en lille hyggelig Bed & Breakfast. De er begge gode rammer for nærvær og samvær. 

Tapet afstandsstykker - Destination Himmerlands stregtegninger

Skønne naturoplevelser med frisk luft i dejlige Himmerland

For at komme igennem de næste uger, måneder uden at få “kuller”, så anbefaler Destination Himmerland at komme ud i naturen - dog stadig med forbehold for sikkerhedsafstande til hinanden. 

I Himmerland finder du fantastisk natur, der er godt for sjæl og krop, så sid ikke bare derhjemme bag fire vægge, men tag ud i den friske luft enten på gåben, alm. cykel, MTB eller hesteryg.

Himmerland har noget af landets smukkeste natur, skønne fjorde, heder, strande og skove – områder, der emmer af oplevelser – også på egen hånd. For naturen smitter som bekendt ikke - højst med helsebringende frisk luft, liflige dufte, gode oplevelser og godt humør.