Byvandring i vikingetidens Aalborg

I august og september vil forskellige pop-up udstillinger præge byrummet i Aalborg. Som en synlig del af bybilledet vil de berette om den allertidligste by: Vikingebyen, der opstod ved bredden af Østerå omkring år 800.

 

I den anledning inviterer Aalborg Historiske Museum på særlige vikinge-byvandringer i Aalborg. Her fortælles Aalborg bys historie fra dens opståen i den tidlig vikingetid til middelalderens storslåede byggerier som Budolfi Kirke og Helligåndsklosteret.

 

På turen gennem Aalborg kan du blandt andet høre mere om dengang, hvor Kong Hardeknud (1035-42) slog mønt i byen. Ved Budolfi Kirke er der ved tidligere udgravninger fundet rester af den møntsmedje, der formentlig har fremstillet 1000-tallets mønter – deriblandt Kong Hardekuds mønter fra midten af 1000-tallet. Det er på den, hvor navnet Alabu (Aalborg) optræder første gang.

 

Byvandringen fortæller også om den livgivende Limfjord, om hverdagslivet og om de tidligste kirkers fremkomst. På rejsen vil du komme forbi både de synlige og de usynlige spor af de mennesker, der har befolket og beboet området i de første århundreder af Aalborgs historie.

 

I løbet af turen kommer vi forbi de førnævnte pop-up udstillinger, som fortæller mere om den tidligste by og om steder som Budolfi Kirke, Helligåndsklosteret, Gammeltorv, Østerå, Algade, Gråbrødreklosteret og Vor Frue kirke – steder, som alle er betydningsfulde i den tidligste bys historie.

Der er byvandringer følgende datoer:

Mandag d. 26. august kl. 19.00-20.30
Torsdag d. 29. august kl. 19.00-20.30 - UDSOLGT
Mandag d. 2 september kl. 19.00-20.30
Onsdag d. 4. september kl. 19.00-20.30
Tirsdag d. 10. september kl. 19.00-20.30 - UDSOLGT


Varighed:
Ca. 1½ time

Billetpriser:
85 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr.

Mødested:
Ved elevatoren til Gråbrødrekloster Museet, Algade 19, 9000 Aalborg. (Ved Salling)

Billetter:
Du kan købe billet ved at vælge dato i kalenderen her til højre. (På mobil i kalenderen herunder). 
Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg.
Museet forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.

Booking

Byvandring i vikingetidens Aalborg

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 75,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Aalborg Historiske Museum

Aalborg Historiske Museum fortæller købstadens og egnens historie fra de sidste 1000 år. En særlig seværdighed er Aalborgstuen fra 1602, der utvivlsomt er landets bedst bevarede borgerlige interiør fra renæssancen. Til de alsidige faste udstillinger hører også en stor samling af lokalt fremstillet sølvtøj og glas. Året igennem er der skiftende særudstillinger, fortrinsvis med genstande fra museets egne magasiner.
Aalborg Historiske Museum
Algade 48
9000 Aalborg
Tel. +45 9931 7400
Email: historiskmuseum@aalborg.dk
Web: www.nordmus.dk