Rundvisning på Fyrkatborgen

Nu kan du komme med på en guidet rundvisning på området, hvor Harald Blåtands vikingeborg Fyrkat lå. Det imponerende bygningsværk blev bygget i år 980, men forsvandt igen få årtier senere.

 

Rundvisningen foregår blandt andet ved Fyrkats rekonstruerede jordvolde samt på selve borgpladsen, hvor der i dag er markeret, hvor borgens mange huse lå. De mange ”stolper” giver et meget klart billede af husenes form og størrelse, og uden for borgområdet ligger i dag et rekonstruerede hus af samme type. I alt har der ligget 16 husene inden for den enorme ringvold i fire firelængede gårde.

 

På rundvisningen fortælles der også levende om de mennesker, der har boet ved Fyrkat, og om det liv, der er blevet levet i området, mens ringborgen var i brug i slutningen af 900-tallet.

 

Vi besøger også gravpladsen, der lå uden for selve borgen, hvor du hører om de mennesker, som blev begravet her og om deres gravgods. Og så får du naturligvis alt at vide om de mange arkæologiske fund, der er gjort ved Fyrkat – blandt andet ved de omfattende udgravninger tilbage i 1950’erne.

 

Indtil nu, er der fundet i alt fem tilsvarende ringborge i Danmark, som alle er opført omkring år 980, da Harald Blåtand var konge i Danmark. Der findes ingen kilder, der fortæller om de danske ringborge udover det arkæologiske materiale. Men det alene kan indirekte fortælle en hel del om borgene, og på rundvisningen fortælles om de forskellige tolkninger og teorier vedrørende Fyrkat og de andre borges funktion og historie.

 

Alt sammen sættes det ind i et større billede af vikingetiden under kongerne Harald Blåtand, Svend Tveskæg og Knud den Store.

 

Der er rundvisninger følgende tirsdage:

16. juli kl.13.00-14.00

23. juli kl.13.00-14.00

13. august kl.13.00-14.00

 

Varighed:
En time

Billetpris:
110 kr. inkl. online administrationsgebyr.

Billetten giver også adgang til vikingegården ca. en kilometer fra borgområdet samt Hobro Museum, hvor mange fund fra Fyrkat er udstillet.

Mødested:
Vi mødes på gårdspladsen ved Fyrkat Møllegård, der ligger lige ved borgområdet: Fyrkatvej 45, 9500 Hobro.

Billetter:
Du kan købe billetter ved at vælge dato i kalenderen til højre. (På mobil i kalenderen herunder).
Du kan også købe billetter på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg.
Du skal medbringe dine printede billetter og bytte dem til et armbånd i butikken på Fyrkat ved ankomst.

Bemærk:
Rundviseren forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldigt armbånd.
Købte billetter refunderes ikke.

Booking

Rundvisning på Fyrkatborgen

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 100,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Vikingecenter Fyrkat

Vikingecenter Fyrkat består dels af ringborgen, oprindeligt opført i 980, med det rekonstruerede borghus helt i egetræ og dels af Vikingegården ca. 1 km. derfra med 9 huse, rekonstrueret ud fra en stormandsgård fundet ved Vorbasse. Vikingegården danner i sæsonen rammen om forskellige aktiviteter for og med publikum. Se aktivitetsprogrammet på hjemmesiden. På vikingegården er også en museumsbutik og et besøgscenter, hvor man bl.a. kan prøve vikingetøj.
Kontakt
Vikingecenter Fyrkat
Fyrkatvej 37B
9500 Hobro
Tel. +45 9931 7400
Email: historiskmuseum@aalborg.dk
nordmus.dk
Åbningstider
13. april – 17. april 10-16
1. maj – 31. maj 10-16
1. juni – 31. august 10-17
September 10-15
Efterårsferien (uge 42) dagligt fra 10-16