Byvandring i Hals: Under krig og besættelse

Hals har en lang og dramatisk historie bag sig, og på denne byvandring kan du høre om nogle af de mange dramatiske begivenheder og situationer, der har præget byen og området gennem de sidste 1000 år.


Byvandringen begynder med vikingetidens magtkampe, hvor Håkon Jarl snigmyrdede Guld Harald ved Hals. Senere kommer vi til Hals Skanse, hvis historie strækker sig tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Her fortælles om Christian IV’s ambitioner om at gøre Danmark til stormagt, hvor Hals var tiltænkt en central rolle, om den tyske besættelse af skansen under Kejserkrigen i slutningen af 1620’erne, om de gentagende angreb under svenskekrigene og ikke mindst om Skansens rolle under Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. 


På turen rundt i Hals kommer vi også ind på besættelsen 1940-45. Danmark blev befriet 5. maj 1945, men i Hals gik det anderledes. Her nægtede den tyske kommandant og de omkring 600 tyske soldater, der var stationeret i Hals og omegn, at overgive sig. Derfor forblev tyskerne under stor dramatik i Hals frem til 17. maj, hvor en britisk søofficer ankom til byen og modtog den tyske kommandants officielle overgivelse.

I løbet af de tolv dage udspillede der sig dramatiske begivenheder i Hals. Det kulminerede 12. maj 1945, hvor den tyske kommandant truede med at bombe byen, hvis modstandsbevægelsen i Hals ikke straks sørgede for at genoprette ro og orden i gaderne.

 

Det, og meget mere, kan du høre om på sommerens byvandringer i Hals.

Dato:

Tirsdag 2. juli kl. 19.00-20.30

Onsdag 31. juli kl. 19.00-20.30

Varighed:

Ca. 1½ time

Mødested:
Byvandringen begynder ved Hals Museum.

Billetpriser:
85 kr. inkl. 10 kr. i online administrationsgebyr.

Billetter:
Du kan købe billet ved at vælge dato i kalenderen her til højre. (På mobil i kalenderen herunder). 
Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg.
Der sælges ikke billetter ved selve byvandringen, og museet forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.

Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke

 

 

Booking

Byvandring i Hals: Under krig og besættelse

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 75,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Hals Museum og Skanse

Hals Museum, også kaldet Skansen, er en del af Nordjyllands Historiske Museum, og er placeret på den historske Skanse i Hals. Museet er et kultur- og lokalhistorisk museum med permanent udstilling om livet ved hav og fjord, på land og i by, samt skiftende særudstillinger. Det har til huse i det gamle "Tøjhuset" fra 1800tallet og man kan ved siden af finde det bevarede Krudtkammer fra 1600tallet.
Kontakt
Hals Museum og Skanse
Skansen 1
9370 Hals
Tel. +45 9931 7406
Email: t.hojvang@aalborg.dk
nordmus.dk
Åbningstider
Se hjemmesiden for åbningstider