Hadsund - Byen ved broen

Hadsund blev formelt etableret som handelsplads i 1854 - ved den gamle færgegård på nordsiden af Mariager Fjord.

Byen udviklede sig med rivende fart i slutningen af 1800-tallet.

Jernbanen fra Randers blev anlagt i 1883 og i 1900 fik byen også en jernbane fra Aalborg. Færgefarten blev nedlagt i 1904 og de to jernbaner forbundet af Hadsund Broen - på det tidspunkt Danmarks næstlængste bro.

Hobro - Vikingernes hjemstavn

Inderst i Mariager Fjord ligger Hobro, en af Nordjyllands ældste købstæder. Hobro er kommunens største by, og en by med masser af liv, handel og kultur. Mest kendt er Hobro for den enestående Vikingeborg Fyrkat, der for tusind år siden blev opført få kilometer vest for det nuværende Hobro. Her ligger også Vikingecenter Fyrkat, der er en rekonstrueret Vikingeby med masser af aktiviteter.

På cykel i Danmark (love og regler)

Ved kørsel i Danmark skal din cykel være udstyret med en ringeklokke, en hvid refleks, der er synlig forfra, gule reflekser på pedaler, en gul refleks på hvert hjuls eger (eller hvide reflekterende dæk- eller fælgsider) og en rød refleks, der peger bagud. Efter mørkets frembrud skal du have en hvid eller gulligt lysende forlygte og en rød baglygte på cyklen.