Rundt om Mariager Fjord er der et hav af spændende udflugtsmål, der udover den smukke varierende natur også har en historie bag sig.
Hohøj er Skandinaviens største bronzealderhøj og fra toppen kan man se milevidt omkring. I klart vejr kan man se til Viborg. St. St. Blicher omtaler Hohøj som "en herlig bakke".
I et århundrede var Munkholmanlægget Mariager-borgernes foretrukne udflugsmål. I parken, der er skænket til byen, finder du en smuk natur, sø med springvand og en hyggelig lille pavillion.