Bramslev Bakker

Bramslev Bakker er et fredet område på ca. 300 ha. Der er adgang ad afmærkede stier.

Det fredet område ligger ned til Mariager Fjord. Udsigten over fjorden fra p-pladsen ved Bramslev Bakker er en af Nordjyllands mest imponerende. De stejle skrænter er en brat afbrydelse af det mere jævne, højtliggende landbrugsland, der omgiver fjorden.

Fjorden er en såkaldt tunneldal, hvis udformning blev endelig afsluttet af kolossale smeltevandsstrømme under isen for 20.000 år siden. Undersøgelser tyder dog på, at her lå en dal allerede i tertiærtiden for over 1 mio. år siden, og at denne dal er blevet uddybet af den fremtrængende is.

Neden for Bramslev Bakker er en skøn strand, som er tildelt Blå Flag. Her kan bades fra vandkanten og badebroen. Det Blå Flag er tegn på et godt badested med rent vand.

Ved badebroen ligger Turbåden Svanen til hele sommeren igennem.

Foroven af Bramslev Bakker ligger Bramslev Bakker Camping og Bramslev Bakker Restaurant, hvor en god kop kaffe eller måske aftensmaden kan nydes med en pragtfuld udsigt over bakkerne og fjorden.

 

Læs meget mere om Bramslev Bakker her og se kort med vandreruter!

Opdateret af:

VisitMariagerFjord visit@mariagerfjord.dk
 

Kontakt

Adresse

Bramslev Bakker 5
9500 Hobro

Fakta

  • Faciliteter

    • Toilet
  • Type

    • Bakker

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 9.8687099999
    Latitude : 56.651627

Del denne side